HEDEGAARD

HEDEGAARD

Siden udgivelsen af det uofficielle remix af Dr. Dres “The Next Episode” i 2011, som introducerede publikum til HEDEGAARDs unikke lyd, har han stået bag flere af de største nordiske hits i det sidste årti; og genereret mere end – vanvittige – 1,7 milliarder streams, på tværs af streamingtjenesterne.

“Happy Home” feat. Lukas Graham og “Twerk It Like Miley” med Brandon Beal og Christopher er blot et par af de hits, som HEDEGAARD har udgivet og produceret for danske artister i senere år, som har resulteret i flere #1 hits over hele verden. Udlandet har også nydt godt af HEDEGAARDs kunnen, størst og senest med en produktion for den koreanske supergruppe NCT 127 på sangen ”Faster” på albummet ”2 Baddies”, som gik hele vejen til nr. 1 på Billboards World Albums Chart.

På singlerne “JUMANJI” og “SA-MY-D” vendte HEDEGAARD tilbage til den rap-club-fusionslyd han opfandt for år tilbage, hvilket førte til det store gennembrud og gav ham den ubestridte titel inden for clubmusikken, som “Kongen af Car Music”. Udgivelsen af singlen “All Designer” havde et globalt impact, med #1 placeringer i Sydeuropa, Baltikum og Kina; fulgt op af singlen “JEEP”, som den første udgivelse under en ny flerårig kunstner- og labelaftale med verdens førende label inden for clubmusik, Spinnin’ Records, samt lanceringen af hans eget pladeselskab OneHundred, med fokus på udvikling af artister, som udgiver musik i den nu verdensomspændende Car Music trend.

Singlen “NYC BABY” og lokal-versionen til Kina “BEIJING BABY”, betød endnu en nr. 1 på QQ Musics ugentlige EDM Chart. Sangen indtog også 2. pladsen på samme chart, opgjort for 2. kvartal i 2023. Opfølgerne “BORED”, ”The Ones We Lost”, ”INFERNO”, ”OneHundred”, ”Hood To The Hills”, ”Hai Qilai” og ”VIKINGS (Hey Ho) blev det hhv. fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende og tiende top20-hit i træk; hvormed han cementerede sin status som den hotteste EDM-kunstner i Kina.

Denne status er blevet yderligere underbygget af enorm viral opmærksomhed på det kinesiske sociale medie ”Douyin”, hvor HEDEGAARD accepterede en remix-challenge, fra influenceren Sander Kole; en video som til dato har genereret over 80 millioner views, og over 3 millioner likes.

I en genre domineret af ghost-produktioner er HEDEGAARD 100% selfmade kunstner; først og fremmest grundet at han er en gudsbenådet musiker, som senere blev DJ – i dén rækkefølge.

På Spotify-platformen har HEDEGAARD genereret mere end 1 million streams om ugen, i 2022 og 2023; imponerende tal, opnået alene ved organisk vækst, som ikke ser ud til at stoppe foreløbigt.

Belønningen for arbejdet ses ikke kun i form af imponerende streamingtal, men har også givet udslag i nomineringer på awardshows. HEDEGAARD har tidligere vundet adskillige DMA-priser, DJ og Club Awards, og som suverænt topnomineret til Club Awards i 2024, i hele fem kategorier, og med en stor aktie i en nominering i en sjette kategori, rydder han bordet fuldstændigt.

Med sin internationale kontrakt og nye turnéer i Asien og USA i 2024, samt udsigten til en flot festival sommer, med store shows og nye udgivelser, er HEDEGAARD-eventyret kun lige begyndt.

Musik

  • P.I.M.P. - HEDEGAARD Remix Album cover

    P.I.M.P. – HEDEGAARD Remix

    HEDEGAARD
  • OneHundred Album cover

    OneHundred

    HEDEGAARD
  • GASOLINA & COCAINA Album cover

    GASOLINA & COCAINA

    HEDEGAARD
  • JUMANJI (feat. CANCUN?) Album cover

    JUMANJI (feat. CANCUN?)

    HEDEGAARD
  • VIKINGS (Hey Ho) Album cover

    VIKINGS (Hey Ho)

    HEDEGAARD
  • All Designer Album cover

    All Designer

    HEDEGAARD
  • JEEP Album cover

    JEEP

    HEDEGAARD
  • INFERNO Album cover

    INFERNO

    HEDEGAARD
  • Ni**as in Paris - HEDEGAARD & Matt Hawk Remix Album cover

    Ni**as in Paris – HEDEGAARD & Matt Hawk Remix

    HEDEGAARD
  • Hood To The Hills Album cover

    Hood To The Hills

    HEDEGAARD

Kontakt

Artist Roster