The Geors

De 20-årige tvillinger Andrea og Patricija Geors har bragt melodisk techno til Makedonien, hvor de under navnet THE GEORS nedbryder barrierer og skaber nye musiktraditioner. I et land med få kvindelige musikere – og endnu færre duoer – har tvillingerne allerede cementeret deres position som Makedoniens førende gruppe inden for klubmusikken.

Vejen ind i musikbranchen startede dog langt væk fra klubscenen, hvor tvillingerne fra de var små stillede op i – og vandt – mange store talentkonkurrencer med sang og klaverspil. Siden har det taget fart, og i dag er de fuldt ud indhyllet i musikkens verden.

Ikke kun i musikken har THE GEORS succes. Sideløbende med DJ karrieren har de en stor modelkarriere, med billeder i nogle af de største modeblade verden over. De er dybt optaget af visuel kunst og studerer desuden Computer Engineering. Alt sammen noget, der giver dem viden, styrke, diversitet og autencitet i deres arbejde med musikken.

Multitalenterne THE GEORS har ikke kun bragt melodisk techno til Makedonien, de har også stor succes udenfor landets grænser, hvor de under COVID skabte stor efterspørgsel i Grækenland, Kosovo og Albanien, hvor de har spillet på de største venues og klubber.

Med stor selvtillid og en klar identitet – i både musikken og i deres synergi – spiller THE GEORS den musik, som skaber den største fest og de vildeste energier blandt publikum. Med inspiration fra forskellige kulturer, naturen og deres utallige rejser har THE GEORS skabt en unik identitet, der i konstant bevægelse og udvilkling. Med ekstravagante melodier, og minimalistiske beats, turnerer THE GEORS på scener verden over med et mål: At udbrede budskabet om at være sit mest autentiske selv. THE GEORS er mere end blot en DJ-duo – de er et community, der advokerer for frihed og retten til at eksperimentere – i musikken, på catwalken og i forelæsningssalen.

THE GEORS har allerede formået at indtage Makedonien, Grækenland og Albanien, hvor de har samlet en unik fanbase og skabt en trædesten, der løfter dem videre ud på den store internationale clubscene. THE GEORS er unikke, grænsesøgende og autentiske helt ind i hjertet – og man kan derfor forvente store ting af det makedoniske tvillingepar.

Kontakt

Artist Roster